Persondatapolitik
Dato: 18. marts 2024
Når du opretter dig som bruger på Sundbid, afgiver du nogle personlige oplysninger. Det drejer sig om kontaktinfo (brugernavn, navn og e-mailadresse) samt oplysninger, der er nødvendige for, at online-kalorietælleren kan foretage sine beregninger skræddersyet til dig (dit køn, din fødselsdato, højde, vægt, aktivitetsniveau og ønsket vægttab). Du kan frivilligt afgive informationer om dit postnummer og mobilnummer. Dette bruger vi udelukkende til at kontakte dig i tilfælde af support. Vi behandler ligeledes dine betalingskortoplysninger med henblik på indkrævning af betaling for Sundbids tjenester.
Formålet med registreringen og behandlingen af oplysningerne er at levere Sundbids tjenester til dig, dvs. at foretage beregninger, der er tilpasset til dig, samt at levere information om kost og sundhed, der er tilpasset til dig på baggrund af dine oplysninger og vores beregninger. Dit selvvalgte brugernavn bruges til at identificere dig i vores brugergrupper og vennesystem, såfremt du aktivt tilmelder dig disse.
Det er som udgangspunkt frivilligt, om du vil indtaste personoplysninger. Enkelte oplysninger er dog obligatoriske (herunder dit rigtige navn og en gyldig e-mailadresse). Det fremgår de steder, hvor du kan indtaste oplysningerne, om de er obligatoriske. Hvis du ikke afgiver de obligatoriske oplysninger, kan du ikke oprette dig som bruger og benytte Sundbid. Det kan have betydning for funktionaliteten og de services, som Sundbid tilbyder, hvis du vælger ikke at indtaste oplysninger, der ikke er obligatoriske.
Dataansvarlig for alle tjenester under Sundbid er Sundbid ApS, Låsbygade 42, DK-6000 Kolding, CVR-nr. 32262546, telefon +45 70 22 32 43, e-mail: info@sundbid.dk. Du kan altid kontakte Sundbid, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Du kan også klage til Datatilsynet over behandlingen via følgende kontaktoplysninger: Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, tlf. 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk.
Du kan altid få adgang til, samt opdatere, dine registrerede personoplysninger hos Sundbid. Det kan du gøre ved at logge ind på https://www.sundbid.dk med dit brugernavn og din adgangskode. Du kan også ved at rette henvendelse til Sundbid anmode om at få slettet dine oplysninger eller begrænset behandlingen heraf samt at udøve din ret til dataportabilitet.
Du må ikke bruge Sundbids tjenester til at behandle personoplysninger, således at enkeltpersoner, ud over dig selv, kan identificeres eller er identificerbare ud fra de pågældende personoplysninger.
Sundbid ApS sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjepart. Du kan vælge selv at give adgang til andre (eksempelvis venner, læge, eller andre). Denne adgang kan slåes til under indstillinger. Sundbid ApS kan alene videregive dine personoplysninger til tredjepart uden dit udtrykkelige samtykke, såfremt det kræves af lovgivningen eller på baggrund af en retskendelse.
Hvis du deltager i en brugergruppe eller i vennesystemet på en af Sundbids tjenester, vil de andre brugere kunne se dit brugernavn. Herudover kan du frivilligt vælge at dele forskellige oplysninger, såsom din profil, din kostdagbog, din vægtgraf, opskrifter etc. Du kan til hver en tid stoppe deling, ved selv at slå det fra. Herudover vil andre brugere kunne læse de indlæg, du skriver i det fælles forum og chatsystem. Du opfordres i den forbindelse til at tænke dig godt om, førend du afgiver personlige oplysninger.
Hvis du ønsker dine personoplysninger slettet, kan du lukke din konto, eller kontakte os på info@sundbid.dk. Hvis du har deltaget i brugergrupper på Sundbid, opbevares dine indlæg (og eventuelle oplysninger, som du selv har skrevet heri) dog uden tidsbegrænsning, og vil ikke blive slettet, selv hvis din brugerkonto bliver slettet. Sundbid kan dog slette eller blokere indlæg og grupper i henhold til brugerbetingelserne.
Sundbid ApS opbevarer dine personoplysninger, ind til du sletter din brugerkonto, kontakter os på info@sundbid.dk og fremsætter begæring om sletning, eller 18 måneder efter udløb af den sidst betalte periode, hvorefter vi sletter eller anonymiserer dine personoplysninger.
Såfremt du betaler med betalingskort, bliver dine kortoplysninger sendt direkte og krypteret til vores betalingsudbyder. Sundbid ApS og vores medarbejdere har derfor ikke adgang til dine betalingsoplysninger.